Domaine des Prés Lasses

Domaine des Prés-Lasses er beliggende i byen Autignac i det smukke Faugère. Domainet blev grundlagt i 1999 af de to gamle venner Jean-Paul Ribeton og Denis Feigel. Dennis Feigel er uddannet øenolog og står for den daglige drift af det 21 ha store Domaine.
De skiferdominerede vinmarker er beplantede med 30+ år gamle vinstokke med de klassiske druevarianter Grenache, Syrah, Carignan, Cinsault og Mourvèdre. Vinstokkene beskæres manuelt for at reducere udbyttet og for at sikre at det udelukkende er de bedste og sundeste drueklaser der bliver siddende på vinstokkene. Høsten foregår naturligvis også udelukkende manuelt. Daominets mål er at fremstille vine, hvor det er finesse og kompleksitet der er i højsæde og ikke alkoholrige ekstraktions ”bomber” som ofte findes i området. Vinifikationen foregår med så lidt menneskelig indblanding som muligt. Gæringen foregår ved lav temperatur og over lang tid og udelukkende ved brug af naturligt forekommende gærstammer. For yderligere information: www.pres-lasses.com
Vin de Pays des Coteaux de Murviel 2006
Pris: 55,00 (1) (60,00)
Faugères 2005

Pris: 75,00 (1) (80,00)
(1) stykpris ved 6 flasker. Pris i parentes er pr. enkeltflaske.

